Et tværfagligt undervisningsforløb i engelsk og samfundsfag
Overordnet mål:
Opnå
kulturforståelse og udarbejde en kulturanalyse af en global
virksomhed.
Fælles mål for
fagene engelsk og samfundsfag står til sidst i dette
undervisningsforløb.
Læringsmål og
produktmål i forbindelse med Fire-Design findes i Bogen;
Innovative
elever.
Forud for et
innovativt virksomhedsbesøg, hvor et af de produkter virksomheden vil
have
efterfølgende er en kulturanalyse, er det vigtigt at eleverne ikke kun
undervises i
kulturforståelse,
men får en dybere viden og forståelse for de forskellige kulturer og
for hvordan man
begår sig og kommunikerer i de forskellige situationer og de
forskellige
kulturer samt baggrunden for dem.
Vi mener, at man
kunne erstatte emneugerne med et tværprofessionelt forløb, hvor
man også bruger
de lokale globaliserede virksomheder. Eller man kunne lave et fire
ugers
tværfagligt forløb som der er eksempel på her.
Disse fag ville
primært for dette forløb være; Engelsk og Samfundsfag.
Eksempel på undervisningsforløb:
Forud for dette
forløb har lærer og virksomheden afholdt et forventningsmøde og
udfyldt de
skabeloner der er til rådighed her på bloggen. Lærer er således vidende
om hvilke lande
det drejer sig om samt hvilken opgave det er firmaet vil have
skolen prøver at
løse for dem.
1.
Elever
skal opnå kulturforståelse. Dette gøres blandt andet ved, at undervise
udefra
de teorier der findes om kulturforståelse på denne Blog. Eleverne bliver
opdelt
i grupper, hvor hver gruppe får et land. Dette land tilhører gruppen i alle
de
fag der er involveret i dette tværfaglige virksomhedsforløb. F.eks. engelsk og
samfundsfag.
2.
Eleverne
skal blandt andet se film, sketch og reklamer, hvor de skal
observerer
kulturforskelle. Eksemper til dette findes på bloggen.
3.
Grupperne
skal nu vælge en ekspert fra hvert hold, der skal sidde i et
ekspertpanel,
hvor de skal diskutere og fremlægge deres synspunkter på, hvad de
forstår
ved kultur og kulturforskelle, hvad der er vigtigt etc. Dette er også en
form
for løbende evaluering.
4.
Nu
skal grupperne lave små værksteder/stande, hvor de lærer de andre grupper
/
besøgende på deres stand, hvilken kendskab de har til deres egne lande. Det
er
her vigtigt at eleverne på forhånd ved, at de ikke nødvendigvis skal
interviewe
deres eget land, men at de måske skal interviewe hinandens. De skal
tage
noter og lytte godt efter.
Samlet
tidshorisont for de første 4 punkter er beregnet til samlet 6 lektioner.
Eleverne har nu
opnået de elevforudsætninger de skal bruge for, at gå i gang med et
innovativt forløb inspireret af Fire-Design
5.
Eleverne får nu
deres respektive lande udleveret samt, hvad den reelle opgave
som
de har fået stillet af virksomheden gælder så forståelsesfasen kan
begynde.
Nu skal eleverne så finde ud af, hvad ved de i forvejen, dette kan
gøres
via metoden; min viden-vores viden. Hvordan de vil gribe deres besøg på
virksomheden
an, så de kan få stillet de rigtige spørgsmål til medarbejderne i
de
pågældende lande. De skal prøve at opnå en forståelse for, hvordan de kan
lave
en reel kulturanalyse på baggrund af den viden de nu har og den viden de
mangler
og regner med, at få svar på via deres interview. Du finder en mere
uddybet
forklaring på de forskellige faser i Fire- Design her på bloggen
samt i
bogen
Innovative elever.
6.
Eleverne befinder
sig stadig i forståelsesfasen. Nu skal eleverne på virksomhedsbesøg
for,
at lave interviews af medarbejderne i de pågældende lande.
Virksomheden/
medarbejderne prøver, at tegne et billede af, hvad de
forventer
af dette samarbejde med eleverne/skolen og eleverne prøver via
deres
interview, at få så meget viden og tanker ud af virksomheden som
muligt
så de har noget, at arbejde med.
7.
Virksomhedsbesøget
er en enkel dag ud af ”huset”
8.
Efter denne
forståelsesfase har eleverne nu fundet frem til virksomhedens
problem
og de har fået et arbejdsspørgsmål. Så nu kan idéfasen begynde. Den
første
del er; Idéudviklingsfasen.
Her skal eleverne arbejde eksperimenterende,
vildt
og ihærdigt. De skal være åbne og fantasifulde. Og alle i gruppen skal have
”Ja-hatten”
på. Ingen idéer er forkerte eller for vilde. Det er derfor vigtigt, at man
som
underviser, hjælper eleverne i gang med denne proces f.eks. ved man
organiserer
øvelser som gør det muligt for eleverne, at skabe nye idéer. Der
skal
foregå en radikal innovation. Der findes flere metoder, at vælge imellem,
nogle
er, brainstorming,
Tegn cirkelting (kopiark findes på www.akademisk.dk)
Alle
ideér skal skrives ned eller tegnes på
små postit, der så hænges op i en
idébank.
Tidsramme; 45 min
9.
Nu er eleverne
nået til ideudvælgelse. En af metoderne her 2 gange 2 sortering.
De
skal bruge en planche med fire felter. Der skal stå nemt - svært at
gennemføre
- dyrt – billigt. De skal udvælge 15 ideer fra idebanken som de
syntes
bedst om og placere dem, hvor de hører til i planchen. De skal nu i
fællesskab
udvælge de tre ideer som de mener, er de bedste og som kan
realiseres.
tidsramme; 30-60 min.
10.
Grupperne skal
nu have fat i virksomheden og give en form for
elevatortale, hvor de skal
prøve at sælge disse tre ideer. Det kaldes en
elevatortale,
da den ikke må vare længere end en elevator tur op til 20 etage.
De
får nu feedback på deres idéer. Tidsramme; 15 min.
11.
Eleverne kan nu
gå i gang med realiseringsfasen.
Her skal de producere
det
konkrete produkt og præsentere det for andre. Her skal de kombinere al den
viden
de har opnået via forståelsesfasen
med de idéer de har fået fra idéfasen
og
skabe et nyt produkt. De skal nu udvikle en prototype som de kan vise frem
til
virksomheden. Det er vigtigt at eleverne ikke er bange for at fejle i den her
proces.
Det er også i denne fase har læreren god mulighed for, at evaluere
elevernes
kompetencer ved at observere og spørge ind til begrundelser for valg.
Tidsramme;
60-90 min.
12.
I
realiseringsfasens anden proces skal eleverne lave det endelige færdige
produkt.
Det kan være at den første prototype efter afprøvning og fremvisning
behøvede
lidt justeringer eller eleverne fik nogle flere idéer de gerne lige ville
have
med i slutproduktet. Tidsramme 60-90 min.
Nu har eleverne
gennemført noget, der har skabt værdi for andre. Dette må gerne fejres.
13.
Nu
er det tid til evaluering af hele forløbet. Vi har her på bloggen lagt
nogle
evalueringskriterier, man kan gå ind og hente.
Fællesmål forløbet, for faget engelsk
Communicative
competence.
· - Forstå
talt engelsk inden for forskellige genrer, herunder lyd- og billedmedier om en
række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans.
· - Forstå
skrevne tekster inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af
personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans.
Cultural and social studies competence.
- Undervisningen tager især udgangspunkt i emner, tekster og lyd- og billedmedier fra forskellige genrer, der er relevante for eleverne, og som samtidig giver en nuanceret opfattelse af kultur- og samfundsforhold i deengelsktalende lande, der arbejdes med.
· - Diskutere
personlige holdninger, egne og andres værdier samt forskelle og ligheder
i arbejdet med skønlitterære tekster, sagprosa, musiktekster, blade, film
og internettet.
· - Udbygge
deres viden om kultur- og samfundsforhold, herunder dagligliv, levevilkår,
værdier, normer og ungdomskulturer i lande, hvor engelsk tales primært
som modersmål, sekundært som andetsprog.
· - Tænke
over og vurdere egne forhold og værdier i arbejdet med relevante emner.
Perspektivere til danske forhold, drage sammenligninger mellem egen kultur
og andre kulturer.
Fællesmål for
Samfundsfag
Sociale og kulturelle forhold.
Socialisering, kultur og identitet.
Undervisningen skal lede frem
mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og
færdigheder, der sætter dem i
stand til at:
• gøre rede for væsentlige
sociale institutioner, grupper og fællesskaber i det moderne samfund
• give eksempler på, hvordan
sociale normer, holdninger og adfærdsformer karakteriserer forskellige sociale
grupper og giver anledning til konflikter imellem dem
• forklare, hvordan institutioner
for uddannelse og kultur bidrager til socialisering og medborgerskab
• give samfundsmæssige
forklaringer på udviklingen af sociale grupper og gruppeidentiteter
• reflektere over betydningen af
egne og andres stereotype opfattelser af forskellige grupper
• vurdere sociale og kulturelle
forskelles betydning for den globale sameksistens.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar