Innovationspædagogik

Forskellige metoder til brug i innovations arbejdet.

Skub Metoden:

Den er taget fra Kirketerps teori om foretagsomhedsdidaktik. Det han gerne vil have at eleverne tilegner sig er kompetencer som "foretagsomhed" og " evnen til at skabe nyt" og gør begreberne til fagfaglige begreber, hvilket kræver en helt ny form for pædagogik og didaktik. Skubmetoden er blevet skabt til at fremme foretagsomheden, dvs. at man går fra ”handlinger i verden” til forandrende handlinger”. "Forandrende handlinger betyder at handlinger skal have værdi for andre. At arbejde med foretagsomheds didaktikken kræves der en handlingsorienteret undervisning, som understøtter foretagsomhed. Samt fremmer foretagsomheden hos eleverne, ved at eleverne får succes med at omsætte viden til værdi for andre.

Derudover arbejder skub metoden med ”efficuation” begrebet, hvilket er en fremgangsmåde til at nå frem til den ønskede handling, i en meget omskiftelig verden. Her arbejder man med små delmål og processer, som ikke har et direkte overordnet mål, det er mere en proces der lader mulighederne vokse frem, hvorefter der handles på dem efterhånden som de dukker frem. Processen er heller ikke stationær, den er dynamisk hele vejen igennem, da eleverne ændre fokus i forhold til det der interrisere dem og motivere dem gennem processen

FIRE Designet:

Er en model til planlægning af innovation og entreprenørskab i undervisningen. Den består af 4 faser.  Modellen bidrager til at eleverne for en tiltro til at de kan forandre verden. Den bygger på at læring sker gennem viden og færdigheder der skabes gennem handlinger kombineret med refleksion.

F: står for forståelse, hvor eleverne undersøger et fagligt område og prøver at finde en forklaring. ”hvad er det der skal forbedres ude i verden og hvorfor” derefter opstilles der et arbejdsspørgsmål. Forståelse sker   gennem elevernes eksisterende viden, gennem den faglige viden som eleverne kan få gennem bøger osv. den eksisterende viden som omfatter den viden eleverne har med sig og viden fra faglige personer eleverne ikke har adgang til. Herefter foregår forståelse gennem undersøgelser i og af verden. Det denne fase skal opbygge er elevernes tro på sig selv til at finde en løsning, vurdere deres eget potentiale og tage imod feedback.

I: ideudvikling: denne er fase er hypoteser om mulige løsningsforslag. ”man finder mange ideer til løsning af problemet, hvorefter man udvælger en ide”

R: realisering er den fase hvor man afprøver løsningsforslaget, konkretiserer ideen og fører den ud i livet. Eleverne starter med at realiserer deres ideer gennem konkrete prototyper. Herefter laves det endelige produkt, det skal præsenteres for modtagerne.

E:evaluering er den fase hvor eleven sætter resultaterne fra afprøvningen ind i faglige kategorier: reflektere over forløbet og forståelsen, som så opbygger den faglige viden. Eleverne skal evaluerer gennem personlig refleksion samt evaluerer forløbet og forståelsen. For at være sikker på at den nye viden bliver siddende i eleverne skal de erfaringsudveksle.